Je g vil starte med at takke alle dem,
som har været med til at støtte Filipino Street Kids, uden jer kunne vi ikke
gøre en forskel for alle disse børn som vi hjælper i øjeblikket.

Filipino Street Kids har indgået
samarbejdsaftaler med Community Scout Youth And Guidance Center og SOS
Childrens Village. Disse steder er for børn, som har boet hele deres liv på
gaden, og nu får en mulighed for at kunne få mad 3 gange om dagen, tag over
hovedet, skolegang, sikkerhed, som er ideelt for, at de kan få en fremtid som de fortjener.

På Community Scout Center har vi nogle
forskellige projekter kørende. Vi er ved at planlægge et ”feeding programme”,
hvor vi vil invitere fattige familier ind på centret, til et måltid mad og rent
drikkevand. Disse familier risikerer pga. Fattigdom kun at få 1-2 måltider om
dagen. Derudover er vi ved at lave et tiltag, hvor vi vil sikre, at børnene
ikke kan komme op på taget af bygningen, hvor de springer fra tag til tag,
hvilket kan være livsfarligt for dem. Dette problem vil vi løse via en port, så
børnene er i sikkerhed.

Et andet projekt vi har kørende er, at
vi vil starte vores eget fodboldhold. Vi har indgået et samarbejde med SOS
Childrens Village, hvor vi har samlet 23 spillere, som skal udgøre vores fodboldhold.
Vi lejer os ind på en bane hvor vi træner 2 gange om ugen, og i weekender vil
vi deltage i forskellige turneringer. Filipino street Kids, vil sørge for at vi
har bolde at spille med, børnene får støvler, benskinner, ens træningstøj og
rent drikkevand til hver træning. Med dette tiltag håber vi på, at børnene kan
socialisere sig med fodbolden, og glemme
nogle af de dårligdomme de havde i fortiden, og hverdagens problemer.

Vi har i øjeblikket 3 danske pædagog
studerende, som arbejder på CSYGC og SOS Childrens Village, og er med til at
give disse børn nogle gode oplevelser, nogle redskaber de kan bruge til noget,
og en masse kærlighed, som de har rigtig meget brug for.

– Kristoffer Lenvig