Filipino Street Kids har for et par uger siden været til tandlæge med 2
gadebørn. Børnene har haft voldsomme smerter i 3 uger, grundet rådne tænder,
hvilket bl.a. har givet dem søvnproblemer.
Derfor fandt vi det nødvendigt at hjælpe dem, da vi er deres eneste
mulighed.
Som danske børn har det, når de første gang skal til tandlæge, var de
naturligvis bange.
De tog det dog rigtig pænt, da deres største ønske var at smerten skulle
forsvinde.
Efterfølgende stod recepten på smertestillende og en is fra mc’donalds, som et
“lille plaster på såret”.

2 søndage har Filipino Street Kids, givet nogle gadebørn, som er hårdt ramt i
hverdagen en fantastisk oplevelse! den ene søndag har de fået lov til at pjaske
rundt i en pool, hvor de legede og sprang rundt som en flok vandhunde. Efterfølgende
blev der serveret hotdogs for dem, som vi kender dem fra Danmark, kylling på
grillen serveret med ris, sodavand og mælk. Der blev spist så de var lige ved
at revne.

Efter et godt måltid, blev der hygget med en
masse film, med tilhørende snacks i form af, chips, slik og is. Idag har vi
været en tur på stranden med børnene, hvor de hyggede sig gevaldigt, og legede
nogle forskellige aktiviteter på stranden og i vandet. Igen fik vi samme menu,
som må siges at være en succes! Alt i alt nogle fantastiske dage sammen
børnene, som i den grad har fået nogle gode oplevelser.

– Kristoffer Lenvig