Det
var en god fest. Ikke bare fordi at det lykkedes for os, men fordi at børnene
nød det og var virkelig virkelig taknemmelige!

Ingen
halloween uden græskar, så vi tog ud til Carbon markedet – et stort marked med
friske grøntsager, hvor vi bestilte 50 ”græskar”, som ikke var græskar men
grønne græskar lignende hvide squash.
Vi blev mødt af smil og begejstring da vi ankom på centeret med alle
græskarene. Drengene vidste lige præcis, hvad de skulle med græskarene og
begyndte at tegne og udskære ansigter. Uhyggelige, skræmmende og sjove ansigter
– fantasien sætter ingen grænser, og bestemt heller ikke hos de her drenge. Igennem
processen kunne vi se, hvordan de blev inspireret af hinanden. Fra at lave øjne
øre og mund, blev der nu også lavet hatte, kasketter, piber, ar osv. Græskarene
var klar – klar til den store Halloween fest!

Vi
i FSK havde i samarbejde med de andre danske praktikanter på centeret nemlig
planlagt en Halloween fest med drengene. En aften i (u)hyggens tegn.
Drengene blev malet i ansigtet, hvilket de synes var super fedt. Lederen havde
medbragt en stor projektor som vi kunne stille op udenfor til film hygge. Gyser
blev det dog ikke til, da nogle af drengene er ned til 8 år, så vi havde taget
”Step up – all in” med og det var en succes! Mens drengene så film, gik vi ned
og købte burgers til dem alle sammen.
Aftenen blev efterfulgt af ballondans og snobrød.

Flere
gange i løbet af aftenen kom drengene hen og gav os et knus og et ”thank you
for making os happy”
Man er slet ikke i tvivl om, at hvad der for os hjemme i Danmark er små ting,
er for de her børn KÆMPE glæder! At se glæden i deres ansigter, smil og øjne er
en berigelse og en KÆMPE gave for os!