Community Scourt Youth Guidance Center bor
der 50 drenge, som tidligere er opvokset og har levet på gaden. De yngste er 8 år og den ældste er 27. Disse drenge
er virkelig super søde og de er ualmindeligt taknemmelige for alt hvad vi laver
med dem og gør for dem.
Det er seriøst ubeskriveligt dejligt, hvor meget man får igen af disse drenge.
Priceless!

Jeg vil give dig som læser dette blogindlæg, et billede af, hvordan hverdagen
ser ud på børnehjemmet lige i øjeblikket – Men først får du en kort beskrivelse
af, hvad det er for en personalegruppe der styrer børnehjemmet.

Lederen af
centeret er højt uddannet inden for IT branchen, men har ingen uddannelse inden
for det humanistiske felt. Han har tidligere haft et arbejde inden for sit eget
felt, hvor han var højt oppe i hierarkiet. Derudover er der en sagsbehandler,
som er hende der har den daglige kontakt med børnene og som også er vores
kontaktperson, når vi er i praktik derude. Det er hende som står for de forskellige
aktiviteter og ture, som bliver lavet på centret.
Centrets øvrige personale består af seks ”housemoms og housedads”, som er med
til at lave de daglige pligter. Deres job er blandt andet også at være med til
at passe på børnene og lave aktiviteter med børnene, og fungere som ekstra
pædagoger. De har ikke nogen uddannelse inden for det pædagogiske felt og er
blevet placeret på centret af regeringen. Desværre sover disse personer oftest
når de er på arbejde, især mændene, og de deltager yderst sjældent aktivt og
interagerer sjældent med børnene. Husmødrene laver ikke så meget mad til
børnene. Engang fik de kæmpe portioner, nogle gange var det muligt at få to
gange, men sådan er det ikke rigtig længere.

Nu til hvordan centeret fungere i
øjeblikket… Af hensyn til børnenes tarv og min tavshedspligt, vil jeg ikke
nævne navne. Jeg vil derfor heller ikke komme med uddybende forklaringer på
nogle af de ting jeg skriver, netop for at beskytte børnene.

Lederen er i gang med at etablere nogle
nye regler på centeret, som gør at lederen kan
få mere magt på centeret, at han kan få det som han vil have det. På centeret
er det de store drenge, som styre showet, som guider og hjælper de yngre
drenge, fordi at personalet ikke hjælper eller vejleder børnene. Dette gør at
de yngre drenge ser op til de ældre. Det er blandt andet dette, som lederen vil
ændre på, da han ikke ønsker at det er de ældre drenge, som har magten. Han vil
have mere kontrol over børnene, mere magt, og det mener lederen at han kan få,
ved at smide dem over 18 år ud fra centeret. Jeg kan simpelthen ikke se,
hvilken magt lederen kan få, ved at kassere de ældre børn, ved at sende dem ud
på gaden, ud til fattigdom, kriminalitet, vold, sult, ud til det miljø, som de
kom fra til at begynde med – ud til ingenting! Alt det, som disse drenge har
kæmpet hårdt for at opnå, kæmpet for at blive det individ som de er i dag, alt
det falder ret sikkert til jorden, hvis det bliver aktuelt, at de skal smides
ud fra centeret.
Har børnene konflikter, træder personalet ikke ind og hjælper, det er børnene
selv, der må hjælpe hinanden – de er sådan set overladt til sig selv, til at
styre deres egen opdragelse og udvikling. Børnene, men også os som
praktikanter, føler frustration over, hvordan lederen har valgt at tingene skal
være og gøres på. Børnene giver udtryk for at de er utrygge og, nogle endda
bange for lederen. Måden tingene fungere på ude på centeret, minder meget om
’kæft, trit og retning’-princippet, da de skal lytte til og gøre hvad der
bliver sagt, og der arbejdes meget efter at børnene skal være disciplineret. Lederen
opdrager på børnene, som han finder bedst, eller det virker det i hvert fald
til. Her tænker jeg så, om han tror at børnene er en slags maskine, som han
bare kan justere på efterhånden som eventuelle problemer og fejl opstår.

Der er imellem lederen og sagsbehandleren nogle uenigheder om, hvordan tingene
skal være og gøres. Det er meget hierarkiopdelt og det siges, at lederen og sagsbehandleren
har haft en magtkamp kørende i tre år, som desværre nu er ved at eskalere
fuldstændigt.
Det skal lige siges, at regeringen ikke træder til og hjælper i denne svære
tid. De tilbyder ikke en form for mægling til personalet eller til børnene og
personalet imellem.
De står alene – de må selv løse deres problemer, det er ikke regeringens
problem eller ansvar. Vi er som praktikanter derfor meget bekymret for børnenes
tarv og deres fremtid.

Et
barn har engang sagt: ”He kills all the
fun
”. Her tænker jeg som kommende pædagog på, hvornår får børnene lov til
at være børn? Børnene føler at de ikke rigtig får råd og vejledning omkring
mange ting, de er meget frustreret. Børnene har mange daglige pligter, som de
skal gøre, før de kan lave hvad de har lyst til – og alligevel, har de ikke
særlig meget at gøre godt med. Vi har fornyligt lavet en basketballbane til
dem, og vi var i gang med basketballkurven, men desværre blev den skilt ad
efter nogle dage, af personalet – så den mangler vi stadig. Derudover har vi
nogle spil liggende i et låst skab, men dem har børnene ikke mulighed for at
benytte, med mindre vi er derude.

I Danmark har vi en lovgivning, som beskriver, hvad
vi skal arbejde efter og hvad vi må og ikke må i arbejdet med børn og unge. Ifølge
lovgivningen inden for børn og unge området, skal man som pædagog i et
dagtilbud, tilbyde et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer
børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det betyder blandt andet, at
dagtilbuddet skal medvirke til at give det enkelte barn en god og tryg tid i
dagtilbuddet, ligesom at barnet skal støttes i et udviklingsforløb, hvor barnet
bl.a. lærer sociale og almene færdigheder. Dagtilbuddene har herved en meget
vigtig rolle i forhold til at understøtte alle børns trivsel og læring, så
børnene både har en god tid i dagtilbuddet og rustes bedst muligt til det
kommende skoleliv. Dagtilbuddene udgør derfor en vigtig ramme for børnenes liv.
Det pædagogiske arbejde bygger på værdier som anerkendelse af børn/unge som aktivt skabende medmennesker, idet
børn/unge opfattes som aktive medskabere af kultur og viden. Rummelighed, som handler om, at man har
respekt for og anerkender børns/unges rettigheder og deres individuelle,
udviklingsmæssige, sociale og kulturelle forskelligheder.

Som pædagog skal man have et ressourcesyn på børn/unge, forstået på den måde, at det pædagogiske
arbejde tager afsæt i børns/unges potentialer frem for deres mangler. Man skal som pædagog være nærværende og have empati,
hvilket indebærer at man skal se og forstå det enkelte barn/unge alene og i
samspil med andre. Inddragelse,
som rummer børns/unges deltagelse i og indflydelse på den konkrete pædagogiske
proces. I det pædagogiske arbejde er dialog
og samarbejde vigtig, hvor børn/unge og forældre opfattes som
ligeværdige samtalepartnere og samarbejdspartnere.

Ligeledes
er det vigtigt at være åben og aktiv deltagende i forhold til nye og alternative muligheder og i forhold til omverden og
lokalområde. Det pædagogiske arbejde bygger på etik, et socialt engagement og
et udviklingsperspektiv.