Juleaften fejrer man også i Filippinerne som så mange andre
steder i verden, derfor drog vi studerende ud på CSYGC for at holde vores juleaften
i selskab med drengene. Mange af drengene har ikke nogle familie at tage hjem
til, og tilbragte derfor deres jul på CSYGC, hvor de af drengene, som har familier
og mulighed, var taget hjem på besøg i julen. Vi startede eftermiddagen ud med
en masse lege, konkurrencer og aktiviteter, som var planlagt af de studerende. Julemiddagen
var ikke meget anderledes end maden de får hver dag og bestod kun af ris og
noget kød. Traditionelt i Filippinerne spiser man Skinke/hamburgerryg med ost
til julemiddag. Til gengæld var der købt massere af slik og snacks ind til
hygge om aftenen. Efter maden var der arrangeret banko med massere af præmier,
alt lige fra ure, sæber, solbriller og en masse andet. Drengene fangede hurtigt
hvad det gik ud på og hyggede sig.

I Filippinerne fejre man normalt juleaften når klokken slår
midnat til den 25. december. Dette bliver fejret med massere af fyrværkeri,
stort set lige så meget som hvis det var nytårsaften. Derfor blev vi taget i
hænderne af drengene og revet med op på taget af CSYGC, hvor vi kunne se
fyrværkeri ud over hele Cebu City.

Vi havde helt bestemt en juleaften som på alle måder var
anderledes end hvad vi er vant til i Danmark, men vi fik til gengæld en
fantastisk juleaften som vi aldrig glemmer.