Vi vil
fremover lave månedens gode historie for at fremhæve de postive ting, som der
også er en del af hverdagen hernede. På CSYGC har vi i starten af september
fået en ny 12 årig dreng, som blev anbragt af politiet. Denne dreng snakker
næsten ikke engelsk og han var meget indadvendt da han kom. Han har store ar op
og ned af arme og ben, har nogle fingre hvor yderste led er groet sammen med
mellemste led også har han en brækket fod som ikke er blevet sat på plads. Der
er ingen tvivl om at han har haft et hårdt liv. Vi er blevet fortalt, at hans
mor har kastet ham ud foran biler for at skaffe forsikringspenge, og det er
derfor han har alle de skader. Vi har i starten haft svært ved få kontakt til
drengen, men en dag fik vi lov til at tage ham med til frisøren for at få
klippet hans lange hår af, der var fyldt med lus. Efter denne dag voksede
drengen 10 hoveder og har siden udviklet sig fra dag til dag. Han har fået
skabt relationer, skabt gensidig respekt med de andre drenge, søger
voksenkontakt, søger kropskontakt, har positive samspil og alt i alt virker han
til at være en glad dreng med mod på at lære en masse nye ting og har måske
fået et nyt syn på livet? Vi har valgt denne historie, da det har rørt os alle
sammen på centeret og er overrasket over den hurtige og positive udvikling.
Natasja har valgt denne dreng som fokusbarn.

Hvis i har
nogle spørgsmål eller bare er nysgerrige er i altid velkommen til at skrive til
os.

Med venlig
hilsen

Stephan,
Natasja og Camillla.