Fredag D.
18/9 har vi haft en dag på øen Bohol for at komme andre steder hen end Cebu for
at lave pædagogisk arbejde samt vise FSK’s flag. Her havde vi taget forskellige
spil med og vi var åbne for at finde områder med gadebørn eller et børnehjem.
Vi spurgte de lokale til råds, og vi blev kørt hen til et pigebørnehjem, hvor
vi blev taget godt imod. Der var ca. 10 piger, som var hjemme fra skole. Vi fik
lavet forskellige aktiviteter i små grupper og vi fik spillet volleyball i
fællesskab, Danmark vs. Filippinerne. De forskellige spil vi havde med gav vi
som gave, da vi gik derfra. Vi har fået kontaktoplysningerne på børnehjemmet,
hvor vi er meget velkommen en anden gang.